Skip til primært indhold

Akutlægebil

Akutlægebilen yder avanceret lægelig støtte til ambulancetjenesten. Den bemandes af én af Region Syddanmark speciallæger, som supporteres af en lægeassistent.

Akutlægebilens formål er at bringe højt kvalificeret lægehjælp ud til den alvorligt syge patient hurtigst muligt.

Akutlægebilen yder avanceret lægelig støtte til ambulancetjenesten. Den bemandes af én af Region Syddanmarks speciallæger, som supporteres af en lægeassistent (en ambulancebehandler eller paramediciner). Beredskabet tilkaldes for eksempel ved akutte, livstruende tilstande som f.eks. hjertestop, akutte hjertesygdomme, svære og livstruende tilskadekomster, såsom trafikulykker. Lægen vil medbringe medicin og andet særligt udstyr, der er beregnet til opstart af relativt avanceret behandling. Lægebilsassistenten er fører af bilen og kan assistere akutlægen, når patienten behandles.

Akutlægebilen er, ligesom akutbilen, ikke indrettet til at transportere patienter, men skal udelukkende kunne yde behandlingsstøtte. I nogle tilfælde vil lægen følge med patienten i den almindelige ambulance frem til sygehuset og dermed fortsætte den mere avancerede behandling under selve transporten. Region Syddanmark har døgnbemandede akutlægebiler i Svendborg, Odense, Kolding, Esbjerg, Aabenraa og Sønderborg, som altid sendes afsted sammen med en ambulance.

APPFWU01V