Skip til primært indhold

Ambulance Syd

Ambulance Syd er en offentligt drevet ambulanceoperatør. Vores primære opgave er at hjælpe borgerne i Region Syddanmark.

Vi er en offentlig drevet ambulanceoperatør, organiseret som en driftsenhed under direktionen i Region Syddanmark. Langt hovedparten er operativt personale, dvs. sygetransportreddere, ambulanceassistenter, ambulancebehandlere og paramedicinere. Derudover har vi ca. 90 elever som befinder sig på forskellige stadier i deres uddannelsesforløb. 

Om os

Regionsrådet vedtog den 23. januar 2023 den længe ventede ambulancestrategi. Stolt kan vi sige at Ambulance Syd, som vi kender det i dag med regional ambulancedrift i Sønderjylland, Sydvestjylland og på Fyn, forbliver og som minimum frem til 2035.

Ved at bibeholde Regionens eget ambulanceselskab sikres en større robusthed i opgavevaretagelsen, bl.a. ved at regionen selv har kompetence og erfaring med at drive en vigtig samfundsmæssig opgave. Man ønsker således at bibeholde disse kompetencer, erfaringer og driftssikkerhed ved selv at stå for en del af ambulancetjenesten.

Vores hovedopgave er at levere præhospitale beredskaber til Region Syddanmarks præhospitale virksomhed. Vi samarbejder med afdelingen for sundhedsplanlægning og den præhospitale virksomhed – herunder AMK-vagtcentralen. Desuden samarbejder vi med de øvrige driftsenheder i Regionen, primært de fem sygehuse.

Patienten i centrum 

Ambulance Syds mission, vision og værdier

Ambulance Syds organisationsgrundlag er, at vi er her for patientens skyld. Som en del af Præhospital Syd påtager vi os vores del af ansvaret for, at patienten og pårørende oplever en kompetent, professionel og nærværende behandling. For at dette kan lykkes skal vores fundament være stærkt. Det sikrer vi kun gennem et fælles grundlag og i et solidt fællesskab med medarbejdere, som er fagligt dygtige og som er glade for at være en del af Præhospital Syd.

Ambulance Syds egne værdier er:

  • Stolthed
  • Sammenhold
  • Tillid
APPFWU02V